Covid19 vaccine

Dette er et emne, som vi løbende får henvendelser om. Her nedenfor skal vi derfor opridse hovedtrækkene i den lokale politik vedrørende vaccine imod Covid19*.

Det skal for en ordens skyld understreges, at vi ikke har kundskab om medicin eller om lægefaglige forhold. Vi er jurister – ikke læger. Nedenstående er således blot service-oplysninger.

Som en ekstra fordel ved at etablere sig i de Forenede Arabiske Emirater kan nævnes, at enhver ’resident’ (fastboende) i de Forenede Arabiske Emirater er berettiget til Covid19 vaccine uden omkostninger for den enkelte person.

De Forenede Arabiske Emirater har som erklæret mål at vaccinere flest mulige indbyggere i landet imod Covid19 hurtigst muligt. De Forenede Arabiske Emirater er det land i verden, som har indkøbt næstflest vacciner per capita – kun overgået af Israel.

Dette betyder, at adgangen til at blive vaccineret lokalt er væsentlig bredere og smidigere end i langt de fleste andre lande i verden.

”…hurtig adgang til vaccine…”

De Forenede Arabiske Emirater tilbyder – uden tidsbestilling – at man som ’resident’ kan møde op og blive vaccineret, p.t. uden skelen til hvilken særlig risikogruppe man tilhører.

Som udgangspunkt tilbydes man den kinesiske Sinopharm vaccine, som var den første til at blive godkendt af sundhedsmyndighederne. Der distribueres og tilbydes nu også Pfizer-BioNTech vaccine.

I januar blev den russiske Sputnik V-vaccine tillige godkendt. Og seneste vaccine, der er blevet godkendt lokalt, er Oxford-AstraZeneca.

Det betyder konkret, at man – umiddelbart i forlængelse af stiftelse af selskab og opnåelse af gyldigt visum – kan forvente at blive vaccineret. Der meldes ikke umiddelbart om kanphed på vacciner.*

Så hvis hurtig adgang til vaccine er en prioritet, vil etablering i Dubai alene af dennne grund også være et godt valg.

Kontakt os for nærmere info.

*Ovenstående oplysninger er selvsagt kun gældende på tidspunktet, hvor dette er skrevet (feb. 2021), og situationen kan altid ændre sig. Kontakt os for at få en update på nuværende status.